Ved Den Jyske Håndværkerskole forpligter vi os til at sikre en effektiv, gennemsigtig og sammenhængende kommunikation på tværs af vores organisation. Vores kommunikationspolitik er designet til at opretholde et positivt omdømme, styrke vores fællesskab og fremme vores mål og værdier.
Kommunikationspolitikken tager afsæt i Den Jyske Håndværkerskoles kommunikationsstrategi og skal:
- vise omverdenen, at vi med tradition og fornyelse ambitiøst danner, uddanner og efteruddanner vores elever og erhvervskunder til højeste niveau.
- sætte skolen på landkortet som et nationalt pejlemærke inden for fremtidens erhvervsskoler.
- have en afgørende betydning for udviklingen på Den Jyske Håndværkerskole.
- sikre en konstruktiv dialog, videndeling og samarbejde med erhvervslivet, elever og deres primære influenter, kursister, pressen, medarbejdere, andre uddannelsesinstitutioner, det offentlige og branche- og interesseorganisationer.
Pressearbejde
Vi arbejder for en positiv tilstedeværelse i medierne lokalt, regionalt og nationalt, og arbejder proaktivt på at påvirke dagsordenen omkring erhvervsskoler.
Vores holdning er, at vi imødekommende og stiller os til rådighed for alle medier, der kontakter os, men at vi tillader os at sige nej i tilfælde, hvor vores interesser ikke imødekommes.
Når medierne vil i kontakt med skolens ansatte og elever, skal det gå gennem kommunikationsafdelingen.
Kommunikationsmål
Vores mål er at:
- synliggøre og styrke DJH’s traditionsstærke omdømme som en konstant tidssvarende og moderne erhvervsskole i bevægelse.
- vise DJH som et relevant valg for de kommende generationer for at skabe trivsel og et godt ungdomsliv
- bekræfte virksomheder, medarbejdere og elever i, at DJH er det rigtige skolevalg og det rigtige fagvalg i dannelses- og uddannelsesrejsen.
- være dagsordensættende med en national og måske endda international stemme.
Målgrupper
Primære:
- Medarbejdere
- Virksomheder
- Kunder (elever, lærlinge, kursister og forældre)
Sekundære:
- Eksterne medier
- Gæster
- Netværk
- Opinionsdannere
- Beslutningstagere
Sociale medier
DJH er aktiv på Linkedin, YouTube, Facebook og Instagram, hvor vi lægger indhold op, som har relevans for vores målgrupper, som er på de pågældende sociale medier.
Intern kommunikation
På DJH har vi en app.
Appen er den primære digitale indgang til intern kommunikation og fungerer som bindeled mellem intern og ekstern kommunikation. Derfor skal alle nyheder med relevans for medarbejdere og elever distribueres internt, før de kommer ud eksternt.
Foto, video og grafik
Vi anvender som udgangspunkt billeder og video af mennesker i fokus på skolens kanaler. Samarbejde, engagement, stolthed og kloge hænder er nøgleord.
Vi overholder altid gældende regler for behandling af personoplysninger i forhold til billeder og video.
Det er ikke tilladt at bruge foto, video og grafik uden skriftligt samtykke fra DJH’s kommunikationsafdeling.
Sprog
Sproget skal tilpasses formatet og målgruppen. Uagtet kanal og format skal sproget være tydeligt præcist og let forståeligt, som man hører det i værkstedet eller ude hos en kunde.
Vi overvejer altid sprog og format i forhold til den enkelte indsats og i forhold til den enkelte målgruppe.
I kommunikationsafdelingen er vi bevidste om, hvilket sprog, der passer til de forskellige platforme. Kommunikationsafdelingen rådgiver resten af organisationen omkring korrekt sprog, format og tone.
Denne kommunikationspolitik gælder for alle medarbejdere, elever, samarbejdspartnere og andre interessenter, der kommunikerer på vegne af Den Jyske Håndværkerskole. Ved at følge disse retningslinjer stræber vi efter at opretholde en positiv og effektiv kommunikationskultur, der støtter vores mission og vision.
Pressemateriale
Her finder du billeder fra skolen og Den Jyske Håndværkerskoles logo og designguide.
Ønsker du at anvende skolens materialer, bedes du kontakte kommunkationsafdelingen.
Billeder fra DJH
Her finder du billeder af miljøet på Den Jyske Håndværkerskole.
Campus
Logoer
RBG
CMYK (Adobe Illustrator)