tomrer til svendeprove saver

Lovgrundlag for Tømrer/tækkemand-uddannelsen

Bekendtgørelse

Lokal undervisningsplan

Hovedforløb

 

Regler for godskrivning

Godskrivning

Godskrivning (merit) gives dels på baggrund af Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Bekendtgørelse nr. 286 § 64), og dels af de enkelte uddannelsers specielle muligheder for godskrivning.

Udgangspunktet er, at godskrivning ikke er tvungen men noget man søger.

Elever har ret til godskrivning i visse fag, hvis de har gennemført og afsluttet faget på samme eller højere niveau. Merit betyder, at elever bliver fritaget for undervisning og prøve i fagene.

For at få godskrivning skal eleven dokumentere, at vedkommende:

  • tidligere har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter
  • hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag for vedkommende, har opnået mindst 02 i overført årskarakter ved afslutningen af faget
  • hvis eleven har valgt faget på et højere niveau og derfor ikke aflagt prøve efter det pågældende niveau, her opnået mindst 02 i årskarakter ved afslutningen af faget
  • hvis der ikke afholdes prøve i faget, opnået mindst 02 i årskarakter ved afslutningen af faget.
  • Der kan også gives godskrivning, hvis eleven gennem kompetenceafklarende prøver og øvelser viser at beherske den nødvendige kompetence inden for faget.

Det er skolen der tildeler godskrivning, hvilket sker på baggrund af dokumentation fra tidligere undervisning eller gennem særskilt vurdering af elevens kompetencer.

Elever, der får merit skal tilbydes undervisning på et højere niveau i det pågældende fag, eller tilbydes anden relevant undervisning.

I tilfælde hvor et fag indgår i et helhedsorienteret forløb, kan skolen bestemme, at eleven skal deltage i undervisningen og eventuelt gå til prøve, selv om de formelle betingelser for godskrivning er opfyldt. Et sådant helhedsorienteret forløb skal være beskrevet i den lokale undervisningsplan.

Procedure for godskrivning på Den Jyske Håndværkerskole

De enkelte undervisningsafdelinger på Den Jyske Håndværkerskole har i den lokale undervisningsplan beskrevet procedurer og muligheder for tildeling af godskrivning.

Procedurerne skal overholde følgende normer og rammer:

  • Anmodning om godskrivning skal stiles skriftligt til skolen
  • Lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag skal medvirke til behandling af godkrivningsanmodninger
  • Afdelingen skal være i besiddelse af skriftlig dokumentation om tildeling af godskrivning og afslag på ansøgninger om godskrivning

Godskrivning for grundfag i grund- eller hovedforløb
Al godskrivning tildeles på baggrund af elevens dokumentation for tidligere undervisning i faget på det pågældende eller højere niveau.

Der kan dog også gives godskrivning, hvis eleven gennem kompetenceafklarende prøver og øvelser viser at beherske den nødvendige kompetence inden for faget.

Godskrivning for område- og specialefag
Godskrivning for områdefag og specialefag kan gives ved skriftlig dokumentation eller på baggrund af konkret vurdering ud fra teoretisk og/eller praktisk kompetencevurdering i faget.

Hvis eleven ønsker at godskrivningen skal afkorte uddannelsestiden, skal det faglige udvalg inden for det valgte fagområde involveres.

Faktaboks - Tømrer

Varighed
Tømrer 3-3 1/2 år
Tækkemand 3-3 1/2 år

Økonomi
SU og lærlingeløn

Adgangskrav
02 i dansk og matematik som eksamenskarakter på minimum 9. klasse niveau

Tilmelding
Optagelse på tømrer-/tækkemandsuddannelsen

Før du søger - se filmen

Download folder
Tømrer
Tækkemand
EUX-Tømrer