Før du kan påbegynde din tømrer- og tækkemandsuddannelse, er det påkrævet, at du gennemgår et 20 ugers grundforløb. På grundforløb 2, eller GF2, bliver du undervist i fag med relevans for tømrer- og tækkemandsuddannelsen, så du bliver klædt på til dit første hovedforløb, når GF2 er afsluttet. Nedenfor kan du se en grafisk oversigt over skoleforløb og praktikperioder.
På 4. og 5. hovedforløb har tømrerne og tækkemændene hvert sit forløb.
Er du over 25 år, foretages der en realkompetencevurdering for at fastlægge dine kompetencer og længden af din uddannelse. Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne på undervisningsministeriets hjemmeside.
På GF2 vil du opleve projektorienteret undervisning og få opgaver omkring konkrete tømmerkonstruktioner, hvilket betyder, at du både vil arbejde med teoretiske og praktiske problemstillinger og løsninger, som tømrere til daglig står i på en byggeplads. Den faglige undervisning i værkstederne bliver under hele grundforløbet suppleret med undervisning i tegneprogrammet AutoCAD, produktionstegning, matematik (F-niveau), teknologi (F-niveau), it og arbejdsmiljø.
Forløbet suppleres af tre certifikater, som du skal bestå for at gå videre til hovedforløb 1 (H1). Du kan læse mere om Hovedforløb 1 ved at klikke her.
Gennem projekterne øver du dig i at omsætte din teoretiske viden til praktisk anvendelse. Du træner dine faglige kvalifikationer, så du kan begå dig i en professionel tømrervirksomhed.
Derudover skal du også gennemgå en uges tværfagligt samarbejde med elektrikerelever fra skolen. Læs mere om fagene i den lokale uddannelsesplan.
Undervisningen tager afsæt i en forløbsplan og et skema, så du altid ved, hvad du skal lave, og hvor du skal møde. Du er skemalagt til 36 timers undervisning om ugen. Derudover må du regne med tid til lektielæsning og løsning af praktiske opgaver. Vi har en række forventninger til dig. Blandt andet at du kan møde til tiden og at du formår t være opsøgende i forhold til at finde en virkshomed at stå i lære i.
Vi tilrettelægger undervisningen, så teori og praktik går hånd i hånd og så virkelighedsnært som muligt. Du vil opleve sparring, der udvikler dig både fagligt og personligt ud fra de kompetencer, du allerede har.
I selve undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge:
På DJH tilbyder vi eleverne fri adgang til undervisningslokaler døgnet rundt. Vi kalder det 24-timers skole, og det giver dig mulighed for at arbejde, når du er mest motiveret og har lyst til at fortsætte, selvom undervisningsdagen er forbi.
Du skal bestå grundforløbsprøven for at komme videre på HF1. Grundforløbsprøven er en kombination af praktik og teori i de fag, som du er blevet undervist i. Selve eksaminationen varer 30 minutter forudgået af seks timers arbejde med prøven, hvor din lærer og en ekstern censor vil være til stede. Opgaven bedømmes med bestået/ikke bestået. For at få adgang til hovedforløbene og skolepraktik skal følgende fag desuden være gennemført og bestået:
Varighed
Tømrer 3-3 1/2 år
Tækkemand 3-3 1/2 år
Økonomi
SU og lærlingeløn
Adgangskrav
02 i dansk og matematik som eksamenskarakter på minimum 9. klasse niveau
Tilmelding
Optagelse på tømrer-/tækkemandsuddannelsen
Download folder
Tømrer
Tækkemand
EUX-Tømrer