den jydske haandvaerkerskole

For Rasmus er grundighed lig med bæredygtighed

Når Rasmus Bendesen i disse dage arbejder på sit svendestykke som tømrer, har han et mantra i hovedet.

Grundighed frem for alt.

”Det, der betyder noget for mig, er, at jeg kan få tingene til at passe sammen. Man kan ikke bare lave et snit og sige, at det er fint nok. Man skal tænke det igennem. Hvordan skal jeg bruge træet bedst?” siger Rasmus Bendesen.

”Du kan jo bruge træ på mange måder. Hvis du ikke er grundig, så ved du ikke, om det du laver, er rigtigt. Og er det ikke det, bliver det, du bygger ovenpå endnu mere skævt, og til sidst må du pille det ned og starte forfra. Så vil jeg hellere bruge fem minutter ekstra på at tænke mit byggeri igennem.”

Træ i blodet

Den 21 årige tømrerlærling står i dag i lære hos Drøhse Tømrer og Snedker i hjembyen Løgumkloster i Sønderjylland. Han har under hele sit forløb mod at blive svend haft skoleophold på Den jydske Haandværkerskole, fordi mester ønskede, at det var her, han skulle gå.

”Der har været langt hjem i weekenderne, men skolen har været god. Her sparrer vi med hinanden. Også klokken 10 om aftenen hjælper vi hinanden med opgaverne.”

Allerede inden han mødte skolebænken i Hadsten, havde han dog stiftet bekendtskab med træets fortræffeligheder som byggemateriale.

”Jeg har altid elsket at arbejde med træ. Jeg har fulgt med, når min bedstefar har arbejdet i værkstedet, og faktisk var min oldefar tømrermester. Mange af mine naboer i Løgumkloster har også været håndværkere,” husker Rasmus Bendesen.

”Når vi løser en opgave på byggepladsen eller i skolen, kan jeg nogle gange tænke tilbage på, at jeg har lavet det samme sammen med min bedstefar.”

Grundighed er lig bæredygtighed

Tilbage i værkstedet har Rasmus løst sin teoretiske svendeprøveopgave, og han er klar til at bygge sit svendestykke ud fra de tegninger, han har lavet.

Hvis han vil have en god karakter, skal han bruge en passende mængde materialer, og ikke lave for meget spild. Her får grundigheden igen sin betydning.

”Grundighed er lig med bæredygtighed. Gør du dig ikke umage, tjener du færre penge, du spilder vigtige ressourcer, og du bruger din krop alt for hårdt. Jeg kan se det på mange byggepladser. Folk løber og slæber, men i sidste ende er vi lige hurtige, selv om jeg har arbejdet langsommere. Og så har jeg også brugt færre materialer, fordi jeg har gjort mig umage,” siger han og kommer med en anden vigtig pointe.

”Når der er styr på tingene, og det er lavet ordentligt, bliver kunden tilfreds, og så får vi kunden igen.”