fbpx

den jydske haandvaerkerskole

Elever fejrede første grønne øvelsesvogn

I dag fik elever på køleteknikeruddannelsen lov til afprøve den første af de i alt 12 mobile øvelsesvogne, som produceres i et projekt, støttet af Nordea-fondens værkstedspulje og i samarbejde med Danfoss, til at udvikle en grønnere køleuddannelse. Det blev fejret med kage og en introduktion af Preben Bertelsen fra Danfoss, Vitus Holten og Morten Hansen fra Futurecool, som bygger øvelsesvognene. 

”På DJH arbejder vi målrettet med at udvikle køleteknikeruddannelsen, og derfor glæder vi os over, at den første mobile øvelsesvogn nu er præsenteret for eleverne. Vi ser frem til at tage den i brug sammen med de øvrige vogne, når de lander på DJH,” siger uddannelsesleder i køleafdelingen, Kasper Schulz og uddyber:

”Med de nye kølevogne får eleverne i højere grad viden og hands-on erfaring med anvendelse af Co2 kølemidler, og det er vigtigt, fordi de møder en industri, der netop er ved at udfase de skadelige kølemidler, der anvendes i dag.”

Marie-Sofie, der er lærling hos Holbæk Køl A/s og lige nu på H3, var mødt op for at se det nye køleanlæg. Hun deler Kaspers begejstring: 

“Jeg synes, det er fedt, at der kommer de her CO2-anlæg. De nye anlæg er anderledes end de gamle, så det er godt, at man kan se og gå i dybden med dem på skolen, inden man møder dem i industrien"

“Samtidig er de bedre for miljøet. Jo flere anlæg, der er på Co2 med naturlige kølemidler, jo mindre skadeligt er det for miljøet.”

ny oevelsesvogn (7)