Omgivet af eltavler, møder vi 26-årige Sara i et klasselokale på DJH, hvor hun netop er i gang med sit tredje modul på elektrikeruddannelsen. Hun er i lære hos AG Electric i Aabenraa og færdiguddannet i februar næste år.
Men at Sara er nået så langt med de udfordringer, hun har mødt, det er ikke helt til at forstå.
Sara flygtede fra Syrien i 2015, imens hun var højgravid, med et ønske om en bedre fremtid. Blot 25 dage efter, hun landede i Danmark med sin daværende mand, gik hun i fødsel. I dag er hun alenemor med sin søn, der har mental retardering og autisme, og så kæmper hun for at blive elektriker. Sara fortæller, at trods udfordringer har hun med held og støtte fra sin danske plejefamilie nu fundet sin vej i livet.
”Da jeg var på asylcentret, bankede det en dag på døren. Det var en af de kvindelige frivillige. Hun ville have mig med til danskundervisning, men det havde jeg ikke lyst til, så jeg lukkede døren i. Jeg ville slet ikke lære dansk, fordi jeg havde mistet håbet om opholdstilladelse. Dagen efter bankede hun på igen og sagde, at jeg ikke behøvede at lære noget, men om jeg ikke bare havde lyst til at komme med. Jeg gik med, og fra den dag begyndte vi at snakke sammen. At jeg ikke bare lukkede døren i igen, viste sig at få en kæmpe betydning.”
”Vores relation udviklede sig, og i dag kalder jeg dem for mor og far, og så har jeg taget deres efternavn til mig. De har støttet mig igennem alt og er de bedste bedsteforældre, min søn kan få. De er hans mormor og morfar, og imens jeg er på skole, bor han hos dem.”
Faktisk var det Saras plejefar, der plantede idéen om, at Sara kunne blive elektriker.
”Min familie og jeg var på besøg hos nogle venner. Deres vaskemaskine virkede ikke, og så begyndte jeg at pille ved den,” siger Sara og fortsætter:
”Lige der kiggede min far på mig og sagde, ’Sara, du skal da være elektriker’. Elektriker? Svarede jeg. Jeg havde ikke havde hørt om nogle kvindelige elektrikere. Så hvis det ikke var for min plejefar, var jeg aldrig kommet i tanke om at blive elektriker. Det jo ikke sådan, at man går ind på sociale medier og ser en masse kvindelige elektrikere, med mindre man selv leder efter det. Men jeg gik hjem og undersøgte det, og syntes, at det lød som en fed uddannelse.”
Dengang arbejdede Sara som køkkenassistent på en efterskole. Samtidig med arbejdet lærte hun dansk og gik i gang med at læse adgangsgivende fag. Halvandet år efter fik hun læreplads hos AG Electric.
”Det var svært at finde læreplads. Jeg tror, at nogle mestre kan komme lidt i tvivl, når det handler om en kvinde, som også er alenemor. Jeg fik nej flere steder, og var ved at give op, men jeg blev heldigvis ved,” siger hun og fortsætter:
”Da jeg kom indad døren hos AG Electric og sagde, jeg vil gerne være elektriker, så grinte min chef lidt og sagde, at så måtte jeg i en uges praktik først. Min indsats resulterede i en læreplads.”
Enekvinde på byggepladsen
Trods at det var lidt svært at få en fod indenfor, har Sara følt sig velkommen på arbejdspladsen fra start. Som hun siger, er hun jo bare en af dem.
”I starten var jeg da i tvivl, om jeg kunne klare det, men når man bliver mødt og føler sig rigtig velkommen, så ændrer det sig. Den allerførste svend jeg var med, var virkelig behagelig at arbejde sammen med. Jeg sagde for eksempel skruedriver, fordi jeg ikke vidste, hvad de forskellige ting hed, men han hjalp mig og fortalte om de forskellige værktøjer. Det her hedder en spidstang og så videre,” siger hun og smiler.
Sara har ikke mødt de store udfordringer ved at være i et mandsdomineret fag. Hun mener også selv, at hun har omfavnet at være en af de få. Med sine evner, gåpåmod og gode humor har hun vundet respekt fra sine mandlige kolleger.
"De fleste steder er jeg den eneste kvinde, men jeg bliver ikke behandlet anderledes. Det eneste tidspunkt, jeg mærker, at jeg er kvinde i faget, det er, når jeg ikke kan finde et dametoilet på byggepladsen. Så tænker jeg nåh okay, jamen det er no problem, så bruger jeg bare herretoilettet,” siger hun og griner.
For hende handler det netop om, hvordan man selv går til hele ”problematikken”.
”Da jeg startede, jokede de andre, og der kunne jeg godt tænke åh nej. Nu forstår jeg humoren, og jeg synes, det er mega sjovt. Hvis de holder af en, så joker de med en,” siger hun.
Samtidig ved hun godt, at det ikke er realiteten alle steder.
”Vores branche er stadigvæk lidt gammeldags med en til tider hård tone og humor. Det skal ikke blive ved med at være sådan, men det tager bare rigtig lang tid at ændre. Det er heldigvis noget, jeg aldrig har oplevet,” fortæller hun.
Godt for dynamikken
Sara oplever, at det gør noget godt for dynamikken at have kvinder ansat.
”Jeg kan det her med at snakke med mine kollegaer om de lidt dybere emner. Det er som regel ikke noget, de taler med deres mandlige kollegaer om, fordi det nemmere at tale følelser med en kvinde,” fortæller hun, og fortsætter:
”Nogle kunder efterspørger faktisk kvinder i særlige situationer med borgere, hvor de helst vil have en kvinde."
Derfor synes Sara også, det kunne være dejligt, hvis flere kvinder valgte en håndværkeruddannelse.
”De burde snakke mere i skolerne om, at det faktisk er en god ting at blive håndværker. Den gammeldags tankegang er, hvis du ikke kan noget, så kan du bare blive håndværker. Det er helt forkert,” siger hun.
Støtte fra forældre
Men forældrene har også et ansvar.
”Forældrene skal være bedre til at støtte op om det over for deres døtre. Jeg har hørt flere piger sige, at de gerne ville være håndværkere, hvor forældrene har sagt, at de var for kloge til det og i stedet skulle blive læge eller advokat. Når forældre siger sådan, har unge mennesker jo ikke lyst til det, og så tror de på, at hvis man er klog, så skal man ikke tage en håndværkeruddannelse.”
Det er dog langt fra sandheden. For en elektrikeruddannelse er svær, fortæller Sara.
”Uddannelsen er ikke nem. Man er nødt til at knokle for det resultat, man ønsker. Men det ikke umuligt. Jeg fortryder i hvert fald aldrig, at jeg har taget den vej, for det er det bedste, jeg har gjort. Jeg kan mærke, når jeg vågner om morgenen, at det føles rigtigt.”
Derfor glæder Sara sig også til at blive færdig, så hun kan komme ud og arbejde som elektriker. Hun vil måske læse videre til maskinmester, men for nu er drømmen er blive en dygtig elektriker og arbejde med sit fag ude i felten.
”Min drøm er at blive en rigtig dygtig elektriker, bruge min uddannelse, få noget erfaring og lære af mine fejl,” siger hun.
Selvom Sara gennem hele interviewet påpejer, at hun har været heldig, sidder der en 26-årig kvinde, der er alenemor til et barn med diagnoser, som taler dansk til perfektion efter blot 8 år, og som er på vej mod at få en svær elektrikeruddannelse. Nogle ville måske mene, at det ikke er held. Det er en kvinde, der har kæmpet for alt det, hun har. En sand fighter.
Tillykke til alle kvinderne derude og et særligt tillykke til de kvindelige håndværkere, der går mod strømmen.