For Daniel har det været ekstremt vigtigt at komme tilbage på skolen. Med en ADHD-diagnose har han nemlig haft svært ved den virtuelle undervisning. Så svært at han i januar faktisk mistede lysten til at læse videre. Så da han fik tilbuddet om at bo på skolen, så han det som en sidste mulighed for at fortsætte på sin uddannelse.
”Jeg havde haft meget svært ved skolen, og fik så at vide, at jeg kunne få lov at vende tilbage til skolehjemmet. Det ville jeg rigtig gerne,” siger han og fortsætter:
”Det har helt klart været bedre at bo her, for så har jeg ikke skulle bekymre mig om for eksempel at lave mad. Så at bo her har været meget mindre stressende for mit hoved.”
Ifølge Daniel havde han opgivet uddannelsen, hvis skolehjemmet ikke havde tilbudt ham at komme tilbage.
”Hvis jeg ikke havde fået lov at bo på skolen, var jeg 100 procent droppet ud og havde sagt farvel til læreplads og det hele,” siger han.
Svært at holde koncentrationen
Daniel fortæller, at det der især har været svært er at holde koncentrationen foran computeren i mange timer ad gangen. Pludselig fandt han sig selv værende langt bagud.
”Med mit ADHD er det svært at holde koncentrationen foran en skærm. Når jeg kigger ind i den en helt dag, bliver jeg træt, og så begynder jeg at fokusere på alt muligt andet,” siger han
Derfor har det også være rigtig godt for Daniel, at han har haft mulighed for at sætte sig i værkstederne, hvor der har været mulighed for at snakke med undervisere.
”Fordi jeg er på skolen, har jeg kunne sidde på værkstederne og kunne tale med en lærer, hvis jeg havde behov for det,” fortæller han.
Ensomhed
Trods at Daniel har fået lov til at bo fuldtid på skolehjemmet, er det til tider stadig udfordrende.
”Man føler sig virkelig ensom, når man ikke har nogen lige ved siden af sig. Det ødelægger det i forhold til ens skoletid, fordi man ikke har det sociale, som man plejer,” siger han.
Han ærgrer sig samtidig over, at det heller ikke helt er den tid, som han havde forventet.
”I folkeskolen har jeg altid fået at vide, at når jeg skulle videreuddanne mig, ville det blive de bedste år af mit liv. Blandt andet fordi man møder folk, som kan blive ens venner for livet. Det mister man i det her,” siger han.
Nikolaj Tødt, der er ved at uddanne sig til køletekniker på DjH er enig i, at det sociale er en svær størrelse under corona.
”Det er lidt svært at danne relationer på klassen. Vi kommer fra mange forskellige steder og har mødt hinanden til en enkelt introdag. Vi er blevet delt op i nogle grupper, og så snakker vi med den gruppe. Jeg synes, det er svært at danne den sociale ramme for en klasse i forhold til, hvis man nu boede på skolehjemmet,” siger han og fortsætter:
”Jeg savner det der med at sidde i en klasse og få fysisk undervisning. Det må jeg indrømme.”
Lærer bedst gennem hænderne
Ifølge Nikolaj er det samtidig rigtig svært at forholde sig til, at man ikke har samme værkstedstid.
”Jeg havde nok forventet lidt mere værkstedstid. Man tager jo en erhvervsuddannelse for at komme ud og lave noget med hænderne. Så på den måde er det en skam,” siger han.
Nikolaj fortæller, at det er svært, når man samtidig lærer bedst gennem hænderne.
”Jeg lærer bedst gennem learning by doing. Det her med at få det i hænderne og se, at tingene fungerer i praksis. Det sådan, jeg lærer bedst,” siger han
Det mener Daniel også:
”Man bliver udmattet af at sidde og kigge på en skærm en helt dag. Det ikke det samme at lære noget over en pc, som at sidde i en klasse og arbejde med det i hænderne,” siger han og fortsætter:
”Samtidig er det irriterende, for jeg har brug for at stå med det i hænderne for at lære det ordentligt.”
Allerede nu er Daniel, Nikolaj og andre elever, der skal op til deres afsluttende prøve, vendt tilbage til en lidt mere normal hverdag, hvor de fysisk må møde op til undervisning 50 procent af tiden. Fra 6. april vender de resterende elever tilbage til fysisk undervisning halvdelen af tiden.