Som elev på Den Jyske Håndværkerskole har du mulighed for at tage en del af din læretid i udlandet gennem OPU – Oplæring i Udlandet (tidligere PIU).
Det er en oplagt chance for at kombinere din uddannelse med oplevelser, der både udvikler dig fagligt og personligt – og som kan blive et stort plus for din fremtidige karriere.
Sådan fungerer OPU
Der findes to overordnede modeller for oplæring i udlandet. vælg den, der passer til dig.
- Skoleudsendelse
- Hvis du ikke har en dansk læreplads
Du tage dele af din oplæring i en udenlandsk virksomhed
Skolen hjælper med godkendelse af praktikstedet
- Udstationering
- Hvis du allerede har en dansk læreplads
Du kan aftale med din mester at tage en eller flere perioder i udlandet
Din læreplads står fortsat bag din uddannelse
Uanset hvilken model, du vælger, gælder:
- Du kan tage på OPU i hele verden – i minimum én måned
- Dit ophold bliver godkendt som en del af din danske uddannelse
- Virksomheden i udlandet skal forhåndsgodkendes af skolen
- Der skal ligge en underskrevet kontrakt, inden du rejser
Økonomisk støtte
Et udlandsophold behøver ikke at være dyrt. Via AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) kan du få hjælp til at dække mange af udgifterne:
- Rejse til og fra praktikstedet
- Visum, vaccinationer og forsikringer
- Husleje (AUB dækker halvdelen, dog maks. 2.500 kr. pr. måned)
- Indskud til bolig (op til 4.000 kr.)
- Transport i forbindelse med skoleophold i Danmark
- Løngodtgørelse under skoleperioder
Se en samlet oversigt på borger.dk – AUB oversigt
Gode råd før afrejse
- Vær opmærksom på skat, sygeforsikring og arbejdsskadeforsikring.
- Gem alle kvitteringer og bilag – de skal bruges til ansøgning om støtte.
- Sørg for at finde bolig i god tid.
- Lær så meget som muligt af sproget – det giver dig en langt bedre oplevelse.
Vil du vide mere?
Besøg gribverden.dk, hvor du finder guides, videoer og gode råd til, hvordan du kan komme i praktik i udlandet.
Hvis du vil vide mere om oplæring i udlandet, kan du altid kontakte din vejleder.
Husk. Et udlandsophold er ikke bare en rejse – det er en investering i din fremtid.