Mobning defineres overordnet på DJH som et socialt fænomen/proces, som involverer én eller flere personer, hvor de involverede parters personlige grænser overskrides eller ikke respekteres tilstrækkeligt. Ofte vil mobning også indeholde et ubalanceret magtforhold mellem den mobbende og den mobbede part.
Nedenstående begrebsafklaring og definition af mobning danner grundlag for den forebyggende og trivselsfremmende indsats og eventuelle indsatser ved tilfælde, hvor mobning finder sted. Se også DCUMs vejledning om mobning.
Ifølge Undervisningsmiljøloven har vi som skolepligt til at handle både før, der foregår decideret mobning dvs. i mobbelignende situationer og ved decideret mobning. Allerede når det sociale samspil i gruppen er presset og utrygt skal det håndteres på en særlig måde, selv om det endnu ikke går ud over bestemte elever. I mobbelignende situationer er det nemlig typisk et spørgsmål om tid, før en eller flere bliver udsat for decideret mobning (DCUM).
Mobning
Mobning som gruppefænomen
- Mobning finder sted i og omkring fællesskaber (online og offline), hvor flere involverede har skiftende roller og kan være mere eller mindre synlige.
- Mobning kan medvirke til etablere negative fællesskaber, hvor det ikke lykkes at etablere positive fællesskaber omkring andre emner og/eller aktiviteter.
- Uanset hvor og hvordan eventuel mobning finder sted, kan årsagen ikke alene tilskrives enkelte individer.
Mobning som systematisk eksklusion
- Mobning forstås som en ekskluderende og fornedrende handling.
- Mobning antager ofte en systematisk karakter, hvor den samme elev bliver offer; dog kan mobningen hurtigt skifte karakter, hvilket vil have indflydelse på, hvilke elever der henholdsvis ekskluderes og inkluderes.
Mobning som åbenlys forfølgende og/eller skjult udelukkende
- Mobning kan opleves som åbenlys og forfølgende af den enkelte elev ved f.eks. vold, trusler, fornedrende kommentarer og navne, latterliggørelse m.v.
- Mobning kan opleves som skjult og udelukkende ved f.eks. manglende inklusion i sociale fællesskaber, gestik/kropssprog, mimik m.v.
Mobning i formelle og nødvendige social sammenhænge
- Mobning kan ske i sociale sammenhænge, hvor det forudsættes, at eleven befinder sig eksempelvis på/i uddannelsesinstitutionen, klassen, skolehjemmet m.v.
- Mobning kan ligeledes finde sted i sammenhænge, som af eleven opleves som en forudsætning for at indgå i det sociale fællesskab f.eks. digitale sociale fællesskaber, som af eleven opfattes som en del af et almindeligt ungdomsliv
Mobning som accepteret og skævvredet magtforhold
- Mobning kan ske, når det i et socialt fællesskab er accepteret og acceptabelt, at alle elever ikke opfattes som ligeværdige.
Digital mobning
Mobning kan ikke alene forstås som en hændelse i den faktiske, fysiske verden. En del af et almindeligt ungdomsliv inkluderer tilstedeværelse på digitale sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat, WhatsApp o. lign.). Når/hvis mobning sker på sociale medier, bliver mobningen meget eksplicit, sårende og ekskluderende. Som i ovenstående definition og uddybende forståelse af mobning forstås digital mobning på DJH som systematisk grænseoverskridende og måske lige frem krænkende og nedværdigende handlinger mod en eller flere elever.
Typiske kendetegn ved digital mobning
Digital mobning kan ske hele døgnet, hvorfor det kan være problematisk for den mobbede elev at undgå mobningen i de digitale rum og finde ro samt plads til at vende mobningen ryggen. Resultatet bliver, at den mobbede kan føle sig forfulgt hele døgnet.
De typiske kendetegn ved digital mobning kan være:
- Opslag på eksempelvis sociale medier kan ses af mange personer, uden at den mobbede nødvendigvis kender det fulde antal. Denne uvished medvirker til utryghed, ubehag og afmagt.
- Chikanerende, nedværdigende og krænkende opslag på sociale medier kan ske anonymt, hvorved det ikke er umuligt at identificere og eventuelt konfrontere afsender(ne). Dette kan medvirke til en afmagtsfølelse hos den chikanerede/krænkede.
- Disse krænkende opslag på sociale medier kan ske i lukkede og for andre usynlige digitale rum. Det kan besværliggøre at bevise, at der finder mobning sted.
- I forbindelse med digital mobning suspenderes al gestik, mimik, intonation m.v., hvilket kan betyde, at mobningen kan føles yderligt krænkende og sårende.
- Digital mobning er pr. definition global, da opslag, kommentarer og anden interaktion ofte er tilgængelig for alle (i modsætning til eksempelvis ”lokal” mobning på klassen).
- Den manglende magtbalance i forbindelse med mobning kan forstærkes i digitale, sociale fællesskaber, da deltagerne i det sociale rum ofte(st) er uden voksenkontrol.
