fbpx

20.04.26

AUB-PROJEKT
SIKRER 21
NYGODKENDTE
LÆREPLADSER

Et målrettet AUB-projekt på DJH har resulteret i 21 nygodkendte lærepladser – til gavn for både elever, undervisere og samarbejdet med branchen.

Projektet er gennemført med støtte fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og betyder, at flere elever nu får mulighed for at komme i virksomhedslære og få praktisk erfaring ude i faget.

Flere lærepladser – bedre forløb for eleverne

På en eftertragtet uddannelse som tømrer betyder mangel på lærepladser, at færre grundforløbselever får mulighed for at komme i lære i en virksomhed. Med de nygodkendte lærepladser er der nu flere indgange til virksomheder, hvor eleverne kan lære faget dér, hvor det udfolder sig i praksis.

Indsatsen har bestået af opsøgende dialog med både eksisterende og potentielle lærepladsvirksomheder, hvor fokus har været på at understøtte interessen for at ansætte lærlinge og igangsætte processen for godkendelse som læreplads.

 

Chris-Klitte-thomasen-aspect-ratio-900-1125

Tættere samarbejde med branchen

Projektet har ikke kun skabt flere lærepladser – det har også styrket relationerne mellem DJH og branchen. Den tætte kontakt til virksomhederne gør det lettere for underviserne at matche eleverne rigtigt fra starten.

Studievejleder og underviser på tømreruddannelsen, Chris Klitte Thomasen, ser indsatsen som afgørende:

” Det, at der bliver skabt nye lærepladser, gør, at vi i højere grad kan få vores grundforløbselever ind i virksomheder, hvor de lærer at være ude og blive tømrer, som er det vigtigste i verden for os,” siger han og tilføjer:

“Det, at vi så også har fået skabt god kontakt til mange af de her virksomheder, gør også, at eleverne bliver matchet rigtigt fra starten, så de kommer ud på en læreplads, hvor de kan fungere og gennemføre – i stedet for at ende i et forløb, der mislykkes”.

Filtre

Ingen resultater