Den Jyske Håndværkerskole tilbyder nemlig internship-uger, hvor du kan finde ud af, hvad en plastmager laver og blive introduceret til produktionsprocesser og arbejdet med plastmaskinerne i værkstedet.
I internship-ugen vil du møde andre unge, der også står overfor at finde ud af, hvad de vil i deres fremtid. Sammen med dem får du lov til at smage på faget samtidig med, at du bor gratis på et af Danmarks største skolehjem med fuld forplejning - helt gratis!
Internshipugerne finder sted i efteråret og foråret. Lyder det som noget for dig? Så send en mail til Peter Kjærsgaard fra Den Jyske Håndværkerskole for at få mere information om den næste internship-uge: pkk@djhhadsten.dk/ 8937 0251.
Du kan også tage en snak med dine forældre og din UU-vejleder på din skole, og fortælle at du er interesseret i at deltage i et internship som plastmager.
Tilmelding sker efter først til mølle-princip, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du er interesseret. Send gerne en ansøgning, så vi kan se, hvorfor du vil med på internship.