den jydske haandvaerkerskole

Praktisk info om at bo på skolehjem

På skolehjemmet har vi dobbeltværelser fordelt på fire forskellige bygningstyper. Vil du gerne bo sammen med en bestemt kammerat, tager vi så vidt muligt hensyn til det.

Det daglige ansvar for værelset er dit og din værelseskammerats.


Flyt ind

Du kan flytte ind mellem kl. 19 og 22, dagen før du skal starte. Nøglen får du i elevinfo. Yderdøren låses kl. 23.

Sidste skoledag

Inden din sidste skoledag, forventer vi at du har ryddet op og gjort rent på værelset. På sidste skoledag afleverer du dit nøglekort.

Weekend, ferie og helligdage

Skolehjemmet er lukket i weekenden, ferie og helligdage.Ved særlige tilfælde kan du blive på skolehjemmet i weekenden. Du skal aftale det med skolehjemsleder Simon Mikkelsen torsdag inden kl. 13. Husk også at give besked, hvis du får gæster.

Elevinfo - tlf.: 2126 5755

Elevinfo er åben kl. 7.30-23.00. En medarbejder fra DjH er tilstede hele døgnet. Elever der bor på skolehjemmet skiftes til at passe elevinfo kl. 16-23.

Regler

Vis hensyn til dem du bor sammen med på skolehjemmet. Spiritus og euforiserende stoffer er forbudt. Skolen er røgfri.

Spisetider

Bistroen er åben kl. 7-18.30, her kan du købe alt til den lille sult. Der serveres morgenmad kl. 7-8. Frokost kl. 11.15-13. Aftensmad kl. 17-18.30.

Medbring

Du skal selv medbringe: dyne og hovedpude, lagen, dyne- og pudebetræk (skal anvendes, kan også købes på skolen), håndklæder, toiletartikler, bøjler til tøj. Der er mulighed for at vaske tøj i vores vaskerum.

Vi forventer

At du deltager i opgaverne på skolehjemmet: elevvagt, rydder op og gør rent på dit værelse.