fbpx

den jydske haandvaerkerskole

Alle kan bo på skolehjem

Alle elever på DjH har mulighed for at bo på vores skolehjem. Er du i tvivl om reglerne så kontakt os.

Du er tilskudsberettiget

Hvis det tager dig mere end fem kvarter med offentlig transport inkl. ventetid, at komme fra din bopæl til nærmeste skole der udbyder uddannelsen. Pris for kost og logi: 587 kr. pr. uge.

Jeg har en uddannelsesaftale

Har du en uddannelsesaftale, aftaler du med din virksomhed, om de vil betale for dit ophold. Virksomheden kan få det fulde beløb refunderet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB.

Jeg har ingen uddannelsesaftale

Er du under 18 år er det GRATIS for dig at bo på skolehjemmet. Er du over 18 år, kan du få SU som udeboende, og du skal selv betale for at bo på skolehjemmet. Når du søger SU, skal du angive, at du bor på kostskole.

Jeg er forsørger

Er du forsørger, er det gratis for dig at bo på skolehjemmet. Send/medbring en kopi af dåbs-/navneattest for barnet/børnene.

SKAT

Hvis du selv betaler for dit ophold på skolehjemmet er der mulighed for at få et standardfradrag. Det SKAL aftales med din lokale skattemyndighed.

 

Der ydes rejsegodtgørelse (befordringsrefusion) af praktikvirksomheden for rejse mellem skolehjem og bopæl i forbindelse med start og slut på skoleopholdet, weekender og helligdage. Virksomheden får refusion i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.