SPS-støtte hjælper Jakob på vej mod tømrerdrømmen

Jakob på 17 år begyndte på GF1 i august med et klart mål om at blive tømrer. Interessen for træ og bygninger har været der længe, og drømmen er en dag at stå med et svendebrev i hånden.

Men selvom målet er klart, kan hverdagen på uddannelsen være udfordrende. Jakob har ADHD, og særligt koncentration, planlægning og afleveringer kan være svære at få styr på. Derfor er SPS-støtten blevet en vigtig del af hans skolegang.

“Det kan være svært at koordinere sin hverdag. Det hele kan vælte rundt, og så bliver det overvældende,” fortæller Jakob.

En ekstra tryghed i hverdagen

SPS, som står for specialpædagogisk støtte, skal give elever med en funktionsnedsættelse mulighed for at gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. For Jakob består støtten i samtaler og konkrete redskaber til at planlægge skoledagen.

Dennis kommer jævnligt forbi både undervisningen og værkstedet. Der er ikke nødvendigvis et fast ugentligt møde. I stedet kan Jakob tage fat i ham, når der opstår et behov, ligesom Dennis selv følger op.

“Det giver ekstra tryghed. Man ved, at man har en, der har ens ryg. Hvis noget bliver træls eller uoverskueligt, kan jeg altid snakke med ham. Så har han en plan for, hvordan vi får det løst,” siger Jakob.

Tidligere kunne en opgave blive udsat igen og igen, indtil afleveringsfristen pludselig var tæt på, men med støtten er det for Jakob blevet lettere at komme i gang og bevare overblikket.

“Min planlægning er blevet bedre. Dennis har fortalt mig, hvordan jeg skal gøre tingene og holde mig på sporet. Det giver meget mere ro,” fortæller Jakob.

Støtte frem for hjælp

For Dennis Ulstrup Sørensen handler SPS ikke om at løse elevernes problemer for dem. Støtten skal give dem redskaber til selv at komme videre.

“De har selv valgt at være her, og støtten skal gøre, at de kan præstere og komme i mål med det, de skal,” fortæller Dennis.

Som støttementor har han en anden rolle end underviserne. Han registrerer ikke fravær og skal ikke bedømme elevernes faglige præstationer. Det giver mulighed for at skabe et andet rum omkring de samtaler, der kan være svære at tage.

“Det er meget mere relationelt. Nogle gange kan det være svært at gå til en lærer og spørge om noget, og så bliver jeg mellemleddet,” siger Dennis.

Dennis beskriver sin rolle som et kompas, der kan pege eleverne videre. Nogle gange kan han selv hjælpe. Andre gange handler det om at vise vej til en underviser, studievejleder eller en anden relevant støtteperson.

“De skal ikke selv finde ud af, hvem de skal snakke med. De kan gå til mig, og så hjælper jeg dem videre i den rigtige retning,” fortæller han.

Okay at bede om hjælp

For Jakob handler støtten i sidste ende om at bevare overskuddet til det, han gerne vil, nemlig at gennemføre uddannelsen og blive tømrer. Derfor er hans opfordring til andre elever også klar. Selvom det kan være svært at erkende, at man har brug for støtte, skal man ikke holde sig tilbage.

“Det kan være svært at række ud og bede om hjælp. Nogle gange kan det være svært at indse, at man har brug for den. Men der er ikke noget galt i at få støtte. Jeg synes, man er stærkere, når man faktisk kan bede om hjælp,” fortæller Jakob.