18.08.26
Skolen passede på Søren, da DEP blev for svært
Da diplomuddannelsen i erhvervspædagogik blev for abstrakt og uoverskuelig, var Søren Skovlund tæt på at give op og vende tilbage til sit gamle arbejde som sikringstekniker. Men da han sagde højt, at han var ved at miste modet, blev han grebet af mentorstøtte, sparring og skolens netværk. I dag er han kommet igennem sine moduler, og har fået en vigtig erfaring med sig: Man skal ikke vente for længe med at bede om hjælp.
Elunderviser Søren Skovlund færdes i en verden med konkrete opgaver og tydelige løsninger. Efter mange år som sikringstekniker ved han, hvad der skal til, når noget skal fungere igen, men som underviser blev det obligatoriske møde med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, DEP, en stor omvæltning.
“Jeg har i 40 år været vant til, at når jeg løser en opgave, så bliver kunden glad igen. Men her blev jeg pludselig sat ind i en verden, hvor der ikke er et facit eller konkret svar på spørgsmålene,” fortæller Søren.
Frustrationen voksede især, når han fik feedback på sine opgaver. De røde kommentarer føltes ikke som små justeringer og hjælp, men som tegn på, at han skulle begynde helt forfra, og at han havde gjort det hele forkert. Samtidig lå den gamle branche hele tiden som en mulighed i baghovedet. Hvis det blev for svært, kunne han jo blive sikringstekniker igen.
Til sidst gik Søren til ledelsen i elafdelingen og sagde det, som det var. Han var begyndt at kigge efter andet arbejde, og de skulle begynde og lede efter en erstatning, for han kunne være væk inden for meget kort tid.
Apparatet blev sat i gang
Men Søren havde ikke mistet lysten til at undervise. Han stod i sin hverdag og oplevede, at han var god til mødet med lærlingene og deres videbegærlighed. Det var mødet med DEP’ens sprog og form, der fik ham til at tvivle.
“Jeg stod jo bare her i min undervisning og syntes, at jeg var ret god til det, jeg laver til daglig. Og så står man på DEP-uddannelsen og tænker: ”Hvad fanden, er jeg dum eller hvad?”
“så står man på DEP-uddannelsen og tænker: ”Hvad fanden, er jeg dum eller hvad?” Søren Skovlund, underviser på DJH
Da han sagde det højt, blev der sat hjælp i gang. Søren fik mentorstøtte fra Susanne Løhde og blev koblet tættere på det undervisernetværk, der er omkring DEP. Her kunne han få sparring, dele erfaringer og få oversat uddannelsens sprog til noget mere konkret.
“Det min mentor Susanne gjorde, var tit, at når jeg fik feedback, så oversatte hun det til, at jeg bare skulle lave en smule om eller tilføje lidt mere tekst. Normalt havde jeg læst det, som om jeg skulle starte forfra. Susanne gav mig ro på bagsmækken,” siger han.
Man skal bruge det netværk, der er
For Søren blev hjælpen afgørende. Ikke fordi andre løste opgaverne for ham, men fordi han fik ro og retning nok til at arbejde videre. Han kom igennem sine moduler, og han fik samtidig øje på, hvor vigtigt det er, at skolen har et apparat, der kan gribe nye og nuværende undervisere, inden DEP bliver svært.
“Jeg tænker, at der går ufattelig mange håndværkere rundt med en underviser i maven, som kan blive skræmt væk af de her opgaver. Derfor betyder det meget, at der er et netværk og noget hjælp, man kan trække på,” siger Søren.
“Hvis der er folk, der har oplevet den samme frustration, som jeg har haft, så skal de udnytte det netværk og den hjælp, de kan få. Så skal de nok komme igennem,” siger han.
