den jydske haandvaerkerskole

LEGO-sprøjtestøbemaskine til DjH

Nu kan plastlærlingene på DjH glæde sig over at få kendskab til 3-kompenent sprøjtestøbning, der bliver mere og mere almindeligt inden for plastbranchen.

3k sprojtestoebemaskine lego til djh

”Med den nye sprøjtestøbemaskine møder eleverne her på skolen noget avanceret og spændende udstyr, og arbejdet med flerkomponentstøbning giver dem en større kompetenceprofil i forhold til fremtidig beskæftigelse”, siger underviser Troels Nymark Pedersen, plastafdelingen.

Sprøjtestøbemaskinen af mærket ENGEL har været testmaskine hos LEGO anvendt i et større teknologi- og procesudviklingsforløb. Efterfølgende blev maskinen udfaset. Det kom Den jydske Haandværkerskole til gode, at maskinen umiddelbart ikke passede ind i rækkerne af sprøjtestøbemaskiner i LEGOS produktionshaller.
”Takket være vores mangeårige gode samarbejde med LEGO, kunne vi overtage maskinen til en fornuftig pris”, siger Troels Nymark Pedersen.

Med maskinen følger tre værktøjer, som LEGO stiller til rådighed, så eleverne oplever at kunne udnytte maskinens kapacitet fuldt ud. Maskinen har en større lukkekraft end skolens andre maskiner, og det betyder en øget mulighed for at arbejde med andre værktøjer end hidtil. Der kan støbes større emner, eller der kan støbes flere emner samtidig, hvor forskellige komponenter inden for materialer og farver indgår.

Fakta om plastsprøjtemaskinen:

  • Fabrikat: Engel.
  • 3-komponent sprøjtestøbemaskine.
  • Lukkekraft 90 tons.

sprojtestobemaskine plast 3k presenteres for elever

Underviser Daniel J. Dalsgaard (i midten) forklarer plasteleverne Sune Falk og Emil Kruse Danielsen om DjH's nye 3-komponent sprøjtestøbemaskine, der kommer fra LEGO.