• Hjem
  • Nyheder
  • Plastelever laver masker til kulturforestilling

Plastelever laver masker til kulturforestilling

Casper Christensen, der går på grundforløb 1 og gerne vil være plastmager, har termoformet en del af de hvide masker, der indgår i en kulturforestilling og meget apropos leder tankerne hen på afrikansk stammedans. Serien består af tre forskellige masker, og efterårets grundforløb 1 klasse har i fællesskab lavet omkring 50 af hver. Maskerne indgår i stort kulturelt arrangement i Hadsten i forbindelse med Aarhus 2017. Arrangementet, ’Tog til tiden’, er en animeret forestilling af lys, lyd og billeder, som handler om et ungt forelsket par, der rejser ud i verden og blandt andet kommer forbi et afrikansk land.

Kunstneren bag de hvide masker, der på to workshops er malet i flotte farver af børn, er Lars Ringgaard. Han har lavet formene, som Casper brugte til termoformningen. Lars Ringgaard leverer yderligere syv store masker til forestillingen.

plastmasker til kultur

Udskriv